skip to Main Content
Sønderborg Sergeants AFC Søger Flere Trænere

Sønderborg Sergeants AFC søger flere trænere

Klubben søger ildsjæle, der kan støtte op omkring vores voksende ungdomsafdeling. Vi søger alt fra engagerede forældre og tidligere spillere til dig, der har lyst til, at være en del af en klub i rivende udvikling.

Vi mangler hjælp til:

  • Holdleder
  • Træner U10/U12
  • Træner U14
  • Træner U16

Hvad forventes der af dig:

Vi forventer du møder til træning, forberedt og veloplagt. Du skal være udadvendt og positiv, så det smitter af på vores unge spillere. Vi ønsker at alle medlemmer i Sønderborg Sergeants AFC får en god oplevelse hver gang de er til træning.

Det er ikke et krav at du har den store viden inde for football – det kan vi lære dig. Vi forventer dog at du har lysten til det og at du er villig til at yde en indsats.

Der indhentes børneattester på samtlige trænere og frivillige i klubben.

Specielt til holdleder:
Vi har brug for en holdleder, der har styr på vores udstyr til gamedays. Man skal som holdleder ikke forberede træning, men samarbejde i tæt dialog med bestyrelsen om udstyr og andre praktiske opgaver i forbindelse med vores kampe.

Hvad får du ud af det?

Du kan godt forvente en masse gode oplevelser med en gruppe af unge, der elsker den sport de dyrker. Godt humør og god stemning er altid at finde på træningsbanen. Derudover kan du også forvente at indgå i et godt samarbejde med vores andre engagerede trænere. Personer, der brænder for sagen.

Hvis dette har interesse kan du kontakte Formand Tina Madsen på mail.

Vi glæder os til at høre fra dig
Sønderborg Sergeants AFC, Bestyrelsen.

Back To Top